En del af Geminorum bliver en del af IT Forum Gruppen

Fra 1. februar 2014 får Geminorum bredere skuldre.

Geminorums afdeling for IT-infrastruktur og de tilknyttede medarbejdere bliver en del af IT Forum Gruppen A/S, som er en betydende IT-virksomhed med et bredt udvalg af kompetencer og med afdelinger i hele landet.

Indtrædelsen i IT Forum Gruppen sker som en naturlig konsekvens af en fælles strategi om at være blandt de førende leverandører af IT-infrastruktur samt drift- og hostingydelser til det professionelle danske marked.

Målet er at fastholde og tiltrække nye kunder, og som en del af IT Forum Gruppen får vi mulighed for at fokusere yderligere på kundernes forretning ved at kunne tilbyde et større bagland og flere services, herunder certificeret hosting.

IT Forum Gruppen har specialiseret sig i drift og support af servere, netværksudstyr og eksterne services, og virksomheden har stort fokus på at skabe de bedst mulige løsninger til mindre og mellemstore virksomheder. Virksomheden er desuden certificeret af BFIH, Brancheforeningen for IT-hostingvirksomheder i Danmark.

IT Forum Gruppen beskæftiger 35 medarbejdere, som fra kontorer i Aarhus, Odense, Esbjerg og Greve har ansvar for driften og vedligeholdelsen af kundernes it-systemer, og fra virksomhedens eget driftscenter hostes en del af kundernes it-løsninger.

Software-delen fortsætter

Geminorum fortsætter den del af virksomheden, der udvikler softwareløsninger – under ledelse af Birthe Weidinger. Der vil derfor fortsat være stort fokus på de kunder, der anvender softwareløsningerne og på udvikling og drift heraf.

Vi håber, du vil tage positivt imod os i det nye styrkede setup, og vi ser frem til den fortsat gode dialog. Har du spørgsmål til vores nye partnerskab, tager IT Forum Gruppen og vi meget gerne en snak om, hvad vi kan gøre for din virksomhed. Læs evt. mere om IT Forum på www.itf.dk

Med venlig hilsen

Günther Weidinger Jesper Skov Jørgensen

Geminorum IT Forum Gruppen – adm. dir.

Mail: gw@itf.dk Mail: jsj@itf.dk,

Telefon: 40 16 95 10 Telefon: 63114460

Udgivet i Nyhedsbreve.